Spar tid og bliv inspireret med måltidskasser
De såkaldte måltidskasser er gået hen og blevet særdeles populære, og det er der selvfølgelig nogle gode rigtig grunde til. Måltidskasser er eksempelvis en nem løsning, eftersom maden bliver leveret direkte til døren og derefter blot skal forberedes eller opvarmes.
Desuden indeholder måltidskasserne ikke kun mad – de er også fulde af inspiration til anderledes opskrifter og nye sammensætninger af råvarer, som du måske aldrig selv ville være kommet på.
I denne artikel skal vi først og fremmest kigge på, hvad en måltidskasse er, hvor meget de koster samt hvilke fordele, du kan forvente at opleve, hvis du bestiller måltidskasser. Derudover dykker vi mere ned i de forskellige typer af måltidskasser, for eksempel fitness- og slankekasser, vegetarkasser, økologiske kasser og kasser specielt sammensat til børnefamilier. Til sidst vil vi give dig et tip til, hvor du finder de bedste måltidskasser, der passer til dig og din families behov.
Hvad er måltidskasser?
Hvis du ikke er helt bekendt med, hvad en måltidskasse er, får du her en introduktion til denne geniale opfindelse, der allerede har sparet mange børnefamilier, par og enkeltpersoner en masse tid og energi.
En måltidskasse er en kasse med madvarer, som du kan få tilsendt dagligt, ugentligt eller månedligt, og som indeholder præcis den mængde varer, du har brug for, for at kunne tilberede maden. Og bare rolig! Måltidskassen indeholder selvfølgelig også opskrifter, som er nemme at følge for langt de fleste.
Langt de fleste måltidskasser indeholder aftensmad, eftersom det forståeligt nok er det måltid, der er størst efterspørgsel på. Det er de færreste, der har overskud til at blive ved med at finde på, hvad der skal serveres, for da slet ikke at snakke om at gide at lave det. Hvis du tænker, at sidstnævnte rammer plet, vil det sikkert glæde dig at vide, at der også findes måltidskasser med færdiglavet mad, som bare skal opvarmes – perfekt til de dovne dage!
Det kan godt være, at aftensmad er en bestseller blandt måltidskasserne, men måltidskasser med morgenmad er ligeledes begyndt at vinde terræn, da flere og flere danskere ønsker en nem og sund start på morgenen leveret lige til døren.
Hvad koster en måltidskasse?
Det er umuligt at give et præcist svar på, hvad en måltidskasse koster, da det kommer an på en lang række faktorer, for eksempel hvor mange personer, du bestiller til, og hvor mange dage. Typisk forholder det sig sådan, at jo flere personer og dage, du bestiller til, jo billigere bliver det.
Den billigste kuvertpris ligger på omkring 20 kr., mens den dyreste godt kan komme helt op på 80 kr. pr. måltid. Faktorer som økologi samt kvalitet og friskhed af råvarer spiller en stor rolle i forhold til den enkelte kuvertpris.
På NemtMåltid.dk kan du se en oversigt over måltidskasser, hvor du også kan sortere på billigste pris, for at finde billige måltidskasser.
Hvilke fordele er der ved at bestille måltidskasser?
Som vi allerede har været inde på, findes der en lang række fordele ved at bestille måltidskasser.
I dette afsnit skal vi kigge lidt mere på disse fordele, som byder på alt fra tidsbesparelse til mindre madspild.
Du sparer tid på indkøb
Den første fordel, vi skal kigge på, er ikke bare den mest åbenlyse, men nok også en af de største årsager til, at mange vælge at bruge penge på måltidskasser: Tid!
Når du får leveret måltidskasser direkte hjem til hoveddøren, slipper du nemlig for at bruge tid og energi på at handle ind til aftensmaden. Alt, hvad du skal bruge, bliver leveret til dig i kassen, så du slipper for at stå i kø med resten af familien Danmark og deres sultne børn kl. 17.15 i Føtex.
Den tid, du sparer på ikke at skulle handle lige så stort ind, som du ville skulle under andre omstændigheder, kan du med fordel bruge i familiens skød, og mange af måltidskasserne – særligt de mere børnevenlige måltidskasser – lægger ligeledes op til, at der bruges mere tid sammen med familien omkring madlavningen.
Men det er en anden fordel, som du kan læse mere om længere nede i artiklen!
Du undgår impulskøb
Har du nogensinde overvejet hvor mange penge, du rent faktisk bruger på at købe ting, der ikke står på din indkøbsseddel? Det kan godt være et skræmmende højt beløb! Og så for varer, som du ikke rigtig har brug for, men som du bliver fristet af i et sårbart øjeblik.
Søde sager er i den forbindelse en af de helt store udgifter. Især hvis du handler ind, når du er sulten, hvilket som oftest er tilfældet, hvis du gør dine indkøb efter arbejde, inden du skal hjem og lave mad.
Hvis du gør regnskabet op, kan det være, du finder ud af, at de penge, du sparer på impulskøb, udligner den ekstra udgift, der er forbundet med at købe måltidskasser. Og som en ekstra bonus, kan det måske endda være, at der falder lidt af sidebenene, når du ikke dagligt eller om ikke andet flere gange ugentligt skal udsætte dig selv for supermarkedets fristelser ved kasse 2.
Mulighed for at prøve nye opskrifter
Du kender det sikkert godt. Opfindsomheden, når det kommer til madlavning, er ikke altid på sit højeste, og for langt de fleste sker det, at de kører fast i de samme opskrifter dag efter dage, uge efter uge…
Derfor kan det være en god idé at blive udfordret lidt på nogle spændende og anderledes opskrifter, der indeholder nye råvarer, du måske aldrig har set før eller om ikke andet aldrig har brugt i din madlavning.
Det bedste at det hele er, at du slipper for at vride din hjerne for at komme op med nye ideer, så familien ikke altid skal spise spaghetti og karbonader (ikke på samme tid, bevares!). Med måltidskassen følger nemlig et hav af inspiration, og ugemenuen er planlagt på forhånd af erfarne kokke og ernæringseksperter.
Hygge omkring madlavningen
For mange børnefamilier bliver eksempelvis indkøb og madlavning opfattet som negative inputs i hverdagen, da de ofte sluger den allersidste rest af energi.
Måltidskasser kan i den forbindelse være vejen til mere overskud i hverdagen, og som nævnt ovenfor lægger mange af de børnevenlige måltidskasser ligeledes op til, at hele familien skal samles og hygge om madlavningen.
Mange leverandører af måltidskasser har udviklet apps, hvor familien kan finde opskrifter og videoer, der illustrerer, hvordan maden skal tilberedes, så børnene i familien også kan være med. Det er desuden en oplagt mulighed for at lære dine børn om de forskellige råvarer, der findes, herunder hvor de kommer fra, hvordan de dyrkes, og ikke mindst hvordan de skal tilberedes.
Mindre madspild
Udover at bidrage med en masse fordele, der påvirker den enkelte person og familien som helhed, så har måltidskasser også den vigtige fordel, at de mindsker madspild, eftersom kasserne indeholder lige præcis den mængde madvarer, du har brug for, for at kunne tilberede mad til det valgte antal personer i løbet af det valgte antal dage.
På den måde undgår du hver måned at smide mad ud, som du troede I ville få spist, men som endte med bare at ligge i køleskabet, fordi planerne blev ændret, eller at I havde handlet mere ind, end I kunne spise. Med en måltidskasse er du hurtigt ude over dette problem!
Hvilke slags måltidskasser findes der?
Der findes bogstaveligt talt måltidskasser for enhver smag. Hører du til dem, der er vilde med fisk, og gerne vil have det flere gange i ugen, er du vegetar og leder efter kød fri måltidskasser, eller går du mere op i at madvarerne er sunde og økologiske?
Uanset hvad det er, der betyder noget for dig, findes der med sikkerhed en måltidskasse, der kan imødekomme både dine samt din families behov.
Her får du en oversigt over nogle af de mest populære typer af måltidskasser:
➤ Fitness- og slankekasser: Fitness- og slankekasser indeholder udelukkende sund og velsmagende mad og er perfekt til dig, der ønsker at opnå et vægttab. Både Bonzo og Skagenfood kan levere en slankekasse, med fokus på lavt kalorieindtag. Se Bonzo’s slankekasse her hos NemtMåltid og Skagenfood’s slankekasse.
➤ Veganske og vegetariske kasser: Vegetariske og veganske måltidskasser er til dig, der ønsker grønne måltider, der ikke indeholder kød eller, hvis du er veganer, nogen form for animalske produkter.
➤ Økologiske måltidskasser: Disse måltidskasser består overvejende af økologiske produkter, der indeholder et minimum af tilsætningsstoffer og ikke har været udsat for sprøjtemidler.
➤ Kasser med færdiglavet mad: Denne kasse er til dig, der enten ikke har tid til eller simpelthen bare ikke orker at lave mad. Det eneste, du skal gøre, er at varme maden.
Hvor finder jeg de bedste måltidskasser?
På NemtMåltid.dk finder du en overskuelig oversigt over et stort udvalg af nogle af de bedste måltidskasser på markedet, og du kan hurtigt sammenligne priserne på de enkelte kasser.
Du har desuden mulighed for at filtrere listen over måltidskasser og dermed indskrænke din søgning, så du kun får vist måltidskasser, der er relevante for det, du søger, for eksempel kasser der indeholder meget fisk, er økologiske, velegnede for vegetarer, børnevenlige eller såkaldte fitnesskasser, der er ekstra sunde.
På NemtMåltid.dk finder du en oversigt over måltidskasser, så du kan sammenligne priser og indhold.