SPONSORERET

De fleste hjem har dem. Ting, der ikke fejler noget, men som alligevel ikke bliver brugt. En køkkenmaskine står på den øverste hylde, jakken hænger urørt i garderoben, og en kasse med legetøj er for længst blevet placeret i kælderen.

Hver enkelt ting fylder måske ikke meget, men tilsammen kan de optage overraskende meget plads. Og noget af det kan stadig have en værdi for andre.

En grundig oprydning kan derfor være mere end en måde at få luft i skabe og skuffer på. Den kan også vise, hvor mange penge man gennem tiden har bundet i ting, der ikke længere er en del af hverdagen.

Sortér først – sæt pris bagefter

Det er lettere at rydde op, hvis man ikke forsøger at beslutte alt på én gang. Begynd med at sortere tingene i nogle få enkle kategorier: behold, sælg, giv væk og kassér.

Det, der skal sælges, bør være i en stand, hvor man selv ville overveje at købe det brugt. Tøj med store pletter, defekt elektronik og spil med manglende dele bliver ikke mere attraktive af at få et prisskilt.

Når de salgbare ting er fundet frem, kommer den sværere del: Hvad er de værd?

Her er den oprindelige købspris sjældent det bedste pejlemærke. En vase, der kostede 600 kroner for fem år siden, er ikke nødvendigvis 400 kroner værd i dag. Omvendt kan populære mærker, velholdt børneudstyr, retroting eller efterspurgte samlerobjekter bevare en større del af deres værdi.

Se derfor på varens aktuelle stand og på, hvad sammenlignelige brugte varer realistisk bliver handlet til.

En halv times klargøring kan gøre en forskel

Man behøver ikke gøre brugte ting perfekte, men præsentationen betyder noget.

Vask tøjet, tør støvet af køkkenudstyret, saml alle brikkerne til spillet, og kontrollér, at varen fungerer. Sælger man noget med en kendt fejl, bør den fremgå tydeligt. Det sparer både køber og sælger for unødige skuffelser.

Sæsonen kan også spille ind. Flyverdragter og vinterstøvler er typisk mere relevante, når efteråret nærmer sig, mens haveting og sommerudstyr kan være lettere at få interesse for i årets varmere måneder.

Inden noget sættes til salg, kan man derfor spørge sig selv:

  • Er varen komplet og i brugbar stand?
  • Er den rengjort og præsentabel?
  • Er prisen realistisk som brugtpris?
  • Er tidspunktet for salget fornuftigt?
  • Kan det økonomisk betale sig at sælge den?

Det sidste punkt bliver let overset. Hvis salgsformen indebærer standleje, gebyr eller provision, skal den udgift naturligvis med i regnestykket.

Fra overfyldt skab til varer, andre kan bruge

Når der står flere kasser med salgbare ting efter oprydningen, er næste spørgsmål, hvordan de skal videre.

Online markedspladser er én mulighed. En anden model er et loppesupermarked, hvor man lejer fysisk standplads og lader interesserede kunder gå på opdagelse mellem varerne. Hos Kirppu booker standlejeren en stand, prismærker og opstiller selv sine ting, mens selve betalingen håndteres i butikken. Vil man undersøge konceptet, butikkerne og de aktuelle vilkår nærmere, kan man finde mere information på kirppu.dk.

Uanset salgsmetode er det fornuftigt at have realistiske forventninger. Ikke alt bliver solgt, og oprydningen bør ikke udvikle sig til et nyt lager af ting, man nu blot gemmer, fordi de måske kan indbringe penge engang.

Der ligger også en anden økonomisk gevinst i processen. Når man står med fem næsten ens køkkenting eller en bunke tøj, der knap har været brugt, bliver tidligere køb meget konkrete. Det kan gøre det lettere at stille et ekstra spørgsmål næste gang, man står med betalingskortet i hånden: Har jeg faktisk brug for det?

På den måde kan værdien af en oprydning række længere end de kroner, der kommer ind fra de ting, man får solgt. Den kan også gøre det tydeligere, hvilke køb der fremover er værd at bruge penge på – og hvilke der sandsynligvis bare ender bagerst i skabet.