REKLAME

En tæt og grøn græsplæne kan få hele haven til at se mere velholdt ud. Derfor er det fristende at fokusere på selve græsset, når den gamle plæne er blevet tynd, ujævn eller fyldt med ukrudt. Men hvis plænen skal anlægges helt på ny, er græsfrø eller rullegræs kun en del af regnestykket.

Det er ofte arbejdet nedenunder, der afgør, hvor godt resultatet bliver. Jorden skal være egnet, overfladen skal være jævn, og problemer med eksempelvis lavninger eller meget kompakt jord bør håndteres, inden det nye græs kommer på. Ellers kan den billige løsning ende med at blive dyr, fordi dele af arbejdet skal gentages.

Omvendt er der heller ingen grund til automatisk at købe den dyreste løsning. For nogle haver er rullegræs oplagt, mens andre sagtens kan få et flot resultat med almindelig såning og lidt mere tålmodighed.

Spar på den rigtige del af projektet

Det er nemt at tænke, at græs bare er græs, og at den billigste pose frø derfor løser opgaven. Men en ny plæne består af flere trin, og besparelsen bør ikke findes dér, hvor den risikerer at undergrave resten af arbejdet.

En gammel plæne skal typisk først håndteres, hvorefter jorden kan løsnes og planeres. Sten, kraftigt ukrudt og andre problemer bør fjernes, og jordens tilstand bør vurderes. Hvis der eksempelvis er områder, hvor vand konstant samler sig, giver det sjældent mening bare at lægge nyt græs ovenpå og håbe på et andet resultat.

Netop jordforberedelsen er derfor et dårligt sted at springe over, selvom den ikke er den mest synlige del af projektet. Når først plænen er etableret, er det besværligt at rette større fejl i underlaget uden at begynde forfra på dele af arealet.

Der kan til gengæld være penge at spare ved selv at tage nogle af de mere enkle opgaver, hvis haven og ens eget ambitionsniveau gør det realistisk. På et mindre og forholdsvis jævnt areal kan fjernelse af gammel vegetation, oprydning og dele af jordarbejdet være oplagte gør-det-selv-opgaver. Er grunden stor, meget ujævn eller vanskelig at arbejde med, kan maskiner og professionel hjælp være mere fornuftige.

Sået græs eller rullegræs ændrer prisen markant

Den største økonomiske beslutning er ofte valget mellem at så plænen og at lægge færdigt rullegræs. De to løsninger kan ende med at give den samme type grønne have, men vejen dertil er forskellig.

Sået græs kræver mere tålmodighed. Frøene skal spire, planterne skal etablere sig, og i den første tid skal plænen behandles forsigtigt. Til gengæld er materialet billigere, og hvis man ikke har travlt, kan det være en meget fornuftig løsning.

Rullegræs giver et færdigt udtryk næsten med det samme og etablerer sig væsentligt hurtigere. Den hurtighed betaler man for. Hvis haven skal være klar inden en bestemt begivenhed, et boligsalg eller en sommer med børn, der gerne vil bruge plænen, kan merprisen være pengene værd. Hvis tidsplanen er ligegyldig, kan regnestykket se anderledes ud.

BygKompas gennemgår de typiske forskelle og de forhold, der påvirker en pris på en ny græsplæne, herunder valg mellem såning og rullegræs, plænens størrelse og behovet for jordforbedring.

Det er derfor værd at beslutte, hvad man egentlig betaler ekstra for. Ved rullegræs er det i høj grad hastighed og et ensartet udgangspunkt. Hvis man har tid og kan passe den nye plæne under etableringen, er det ikke sikkert, at den fordel er nødvendig.

Før valget kan man med fordel overveje:

  • Hvor hurtigt skal haven kunne bruges?
  • Skal børn eller hund kunne komme på græsset relativt snart?
  • Er jorden allerede i god stand?
  • Kan en del af arbejdet udføres selv?
  • Er et helt ensartet udtryk fra starten vigtigt?
  • Hvor stort et areal skal anlægges?

Svarene kan være mere værdifulde end blot at sammenligne en kvadratmeterpris.

Den billigste nye græsplæne er den, der ikke skal laves om

Når græsset først er sået eller rullet ud, begynder en fase, der ikke koster meget i materialer, men som kræver opmærksomhed. Den nye plæne skal have mulighed for at etablere rødder, og især i tørre perioder bliver vanding vigtig.

Her kan manglende tålmodighed hurtigt blive en dårlig besparelse. Hvis frø tørrer ud under spiringen, eller nyudlagt græs ikke får ordentligt fat, risikerer man bare pletter og ekstra arbejde senere. Det samme gælder, hvis plænen bliver udsat for meget trafik for tidligt.

Tidspunktet for anlæggelsen kan derfor også have økonomisk betydning. Perioder med passende jordtemperatur og naturlig fugt gør etableringen lettere end meget varme og tørre uger, hvor behovet for vanding stiger markant. Kalenderen bør dog ses sammen med vejret frem for som en fast regel.

Det kan desuden betale sig at være realistisk omkring den plæne, man ønsker. En have med børn, boldspil og hund kræver ikke nødvendigvis samme græstype og perfekte udtryk som en plæne, der primært skal ses fra terrassen. Jo bedre løsningen passer til den faktiske brug, desto mindre sandsynligt er det, at man senere bruger penge på konstant reparation og eftersåning.

Den fornuftige besparelse ligger derfor sjældent i at presse hvert enkelt trin ned til lavest mulige pris. Den ligger i at bruge pengene på det, der har betydning for resultatet: et ordentligt underlag, en metode der passer til tidsplanen og en god etablering bagefter.

En ny plæne behøver ikke være havens dyreste projekt. Men hvis arbejdet skal gøres én gang og holde i mange år, er det langt bedre økonomi at planlægge ordentligt fra begyndelsen end at spare så hårdt på fundamentet, at græsset skal anlægges endnu en gang næste sæson.